Jeg har været udsat for en blufærdighedskrænkelse i en bus og har valgt at anmelde episoden, da han gik langt over mine grænser og jeg er bange for hvad han ellers kunne finde på at gøre.

For ikke så længe siden fik jeg at vide at jeg skal i retten med sagen, og jeg er så stolt af mig selv for at stå op for mine og andres værdier. Min advokat har fortalt mig at de ikke havde taget den videre i retten, hvis ikke de mente der var en god chance for at de kunne få ham dømt. Er mega nervøs, men samtidig super stolt af mig selv.

Ville bare lige dele det med jer og jeg håber, at jeg måske kan inspirere andre til at gå hele vejen, hvis de føler nogen er gået over deres grænser.

Jeg var dengang 29 år - er nu 35 Jeg er lærer.

Det skete i Göteborg, lørdag aften ved 11-tiden. Jeg og to andre kvinder blev antastet af en fuld mand på gaden. Vi forsøgte at ignorere ham, men han fremturede.

Episoden varede omkring 20 min.

Jeg opdagede at der var noget problematik, så snart han kom imod os, skråt fra siden. Da han blev ved med at forsøge kontakt, skubbede jeg ham, så han faldt.

De to andre kvinder blev desværre helt lamslåede, så vi ikke kom væk. Han fulgte bandende efter os, og det lykkedes ham at holde mine veninder fanget. Han truede os med knytnæver og rasede over sådan nogle lede, lesbiske kællinger. Jeg kunne ikke få mine veninder til at løbe, så jeg løb selv efter hjælp på nærmeste værtshus. Så råbte jeg ”vi bliver generet af en fuld mand, kom og hjælp”, og en 3-4 mænd styrtede ud og overtog scenen. Vi skyndte os at sige tak for hjælpen og forsvandt ud af syne. Vi hørte dem ”ordne” den fulde mand.

Jeg ville ikke finde mig hans grovhed og trusler.

I Nordjylland sad jeg med en veninde på en cafe. En ældre mand kom forbi og spurgte om vi ville med ham hjem. Jeg sagde 'God aften' - en pæn måde at sige skrid på. Han kiggede vredt på mig og kaldt mig uhøflig.

To dage senere i København. En mand på fortovet passerer mig. I det han er tættest på laver han 'kneppe-bevægelser' og stønner ud i luften. Jeg stopper i chok. Han griner højlydt og går videre.

To episoder med seksuel chikane på en uge er meget, men ikke atypisk. Jeg besluttede mig for at snakke aktivt med mine venner om alt det chikane jeg oplever. En ven sagde at han var træt af at høre om det. Jeg svarede at jeg er træt af mænds chikane og mine mandlige venners ligegyldighed på emnet. Den uge mistede jeg en ven, men ugen efter vågnede jeg op og indså at jeg ikke længere har venner der er ligeglade og underminerer seksuel chikane og vold generelt.

Klarede et par situationer som taxachauffør

1) En ældre fuld herre vil ikke stige ud af bilen efter en tur, han gramser på mine lår efter behag og forsøger at kysse mig. Jeg har engang for lang tid siden lært at gribe om en lillefinger så den kan brækkes efter behag.

Jeg griber altså mandens hånd og får rigtigt fat om lillefingeren og trykker hårdt (dog ikke så den brækker kun så det gør ondt på ham og kan brækkes om nødvendigt). ”Så er der ud”

Og så bakker han forsigtigt ud af bilen. Jeg smækker døren og låser den inden jeg drøner af.

2) Jeg er gravid i ca 7. måned. Jeg holder ude på Bakken ved 21-tiden en dejlig sommeraften. En kunde dukker op, han er fuld som en pave og skal til Utterslev mose. På vej derud er han nærgående og ubehagelig. Da vi når frem tilbyder han mig 500 kr. for et knald (som han siger) for han vil gerne prøve med en der er højgravid. Jeg kan ikke få ham talt til ro, så jeg snupper de 500 og stiger ud af bilen. Jeg går om til hans side og siger at, hvis han ikke stiger ud hiver jeg femhundredekronesedlen i stykker og smider den i mosen.

Han er tilsyneladende ligeglad. Jeg river den itu og smider stumperne for vinden. Han river døren op, og fare ud. Jeg hopper ind i bilen og trykker speederen i bund og bakker således hurtigt ud af situationen.

Vi sad i stuen og talte om de problemer, vi har haft (kvinden og hendes kæreste B.).
B. blev opfarende og talte meget højt. Det kunne vores hund ikke tåle, den blev nervøs og gøede. B. ville smide den ud i gangen, men jeg sagde "det er ikke hunden, der er noget i vejen med, det er os, der skal tale ordentligt".

Så fortsatte vi roligt.