I går var en mand i en butik, jeg var i, utroligt træls at deale med.

Jeg sagde “nej, tak”, “nej, tak”, “nej, tak”, “nej, tak”, “nej, tak” og til sidst to gange: “det synes jeg er et meget personligt spørgsmål”. Først høfligt, så mere bestemt til hans tilnærmelser. Jeg udsendte på intet tidspunkt nogen som helst invitation til snak og flirt. INTET. Jeg var heller ikke udfordrende klædt. Bare lige til dem, der måtte tænke jeg selv bad om hans opmærksomhed.

Jeg nåede ikke til vrede og raseri. For det slog mig pludseligt, at det eneste, der jo får den type til at backe off er, at svare: “Ja, jeg har en kæreste”.

Og det virkede. Han stoppede.

Og det gør mig rasende. Mine SEKS nej tak’er og to afvigelser af innoverende spørgsmål var ikke nok. Men det, at jeg lyver og siger, at jeg har en kæreste, er mere validt, mere respekteret end mig og at jeg siger “nej, tak”. Det er min kæreste der får respekten - ikke mig.

Det er fandme sygt.

Jeg havde da jeg var meget meget ung en kontrollerende, jaloux kæreste der også kørte på mig psykisk, truede med at dræbe mig, skubbede, gav mig lussinger, slog mig på kroppen med knytnæver og låste mig inde. Jeg boede i udlandet med ham nogle måneder. En dag sagde han jeg skulle stå op om morgenen og gøre noget, jeg sagde nej, han sagde han ville slå mig hvis jeg ikke gjorde som han sagde, jeg sagde nej gjorde det stadig ikke, han slog mig med et bælte, jeg græd og han gik. Men jeg var alligevel glad for jeg havde sagt nej. Den følgende uge var han lidt sødere ved mig, og jeg spillede med selvom jeg vidste det var prikken over i’et og jeg var færdig med ham, men sådan gav han mig lov til at rejse uden en kamp da han troede jeg tog hjem på en en uges ferie. Jeg kom ikke tilbage igen.

Stedet er en stor plads i Paris midt på eftermiddagen. Min irske veninde og jeg går og snakker engelsk og ser lidt franske ud. Bag os går to fyre. De øger tempoet, og kommer på niveau med os. Denne ene lægger armen om min skulder. Jeg snor mig vredt ud og fortsætter ellers uforstyrret. Et øjeblik efter er han der igen, lægger bagfra begge hænder om min hals og bøjer sig, så hans hoved næsten rører ved mit. Jeg skriger på fransk ind i hans øre, som er få centimeter fra min mund, at nu må det være nok!

Han lammes totalt, vender derefter om på hælen og styrter i modsat retning.

Det at jeg kunne tale fransk overraskede ham givetvis, men det var ikke mindst den styrke, jeg fremviste med min bestemte adfærd, som gjorde ham bange.

En søndag eftermiddag i Stockholm. Går forbi en parkeringsplads på en sidegade. Lægger på parkeringspladsen mærke til en mand, der begynder at gå parallelt med mig. Han skynder sig frem, drejer ind mod mig, lyner bukserne ned, pikken ud.

Jeg reagerer ikke, går videre, men er rystet. Han følger efter. Begynder at mærke panik, men jeg handler alligevel. Går ind i en kiosk. Han er der endnu, da jeg kommer ud. Til sidst vender jeg mig om og råber, at det her vil jeg ikke finde mig i, han kan godt skrubbe af. Og så forsvinder han. Jeg får det godt bagefter. Lækkert at få afreageret.

Jeg har oplevet at min eksmands ven tog mig på min bagdel. Jeg reagerede ved at fortælle det til min eks .Desværre var det noget der ikke blev gjort mere ved, jeg stod med det selv. En anden af hans venner sagde til mig at den dag jeg ikke vil min mand mere kunne jeg bare komme til ham og hygge mig. Han fik at vide at det var meget ulækkert det han lige sagde. Så oplevede jeg med min eksmands ene familiemedlem at han tog mig på mit ene bryst og mit lår. Jeg reagerede ved at fortælle det til min eks, men intet blev gjort ved det heller. Jeg følte jeg stod med det selv. Lige så stille gik jeg i stykker indeni.

På et tidspunkt til en fest med nogle veninder kom den ene ven op til mig (ham der tog mig på min bagdel) og truede mig med tæsk. Der knækkede jeg sammen. Jeg fortalte min eks det og jeg fik at vide jeg skulle prøve at glemme oplevelsen og komme videre. Men det er nu 1 år siden og jeg har været igennem en skilsmisse og jeg arbejder stadig på at kunne stole på en mand igen.

Efter min skilsmisse oplevede jeg en nabo tage mig på min bagdel og rigtig kramme den. Jeg havde bestemt ikke givet ham lov. Det jeg gjorde var, jeg skubbede ham væk og sagde at han skulle holde sine hænder for sig selv og at jeg ikke brød mig om det. Han grinede bare og sagde den var dejlig blød.

En dag i en butik lige i starten af corona udbruddet stod en mand bag mig i køen og sagde til mig at det var svært at få sex i denne tid når vi skal holde afstand. Han fik at vide at han må søge andre steder, for jeg er ikke interesseret.

Hilsen anonym kvinde 37 år