Selvom jeg prøvede at holde mig ”under radaren”, var R’s skældud fuldstændig uforudsigelig. Jeg husker, at jeg følte mig virkelig såret når R begyndte et ondskabsfuld verbalt angreb over idiotiske små ting. En gang glemte jeg at købe smør og R blev rasende, anklagede mig for at være ”uorganiseret” og ”uduelig”. Han fornærmede mig ved at tale ned til mig som et barn og belærte mig i ”hvordan jeg bedre kunne organisere mit liv.”

I denne deprimerende tid kan jeg huske, at jeg midt i R’s nedværdigende verbale angreb holdt hovedet højt og sagde til mig selv, ”stå højt” for at opretholde min værdighed. Efter jeg begyndte at holde mine følelser til mig selv, begyndte R at anklage mig for at være ”kold” og ”fjern”. Så husker jeg, at jeg gjorde mig følelsesløs for at mindske smerten.

Ikke en voldsom hændelse, men en ubehagelig en.

Jeg havde været i byen i Århus og skulle med en taxa væk fra midtbyen, og jeg satte mig som altid oppe foran ud af høflighed nu ingen andre var i taxaen, da vi køre på Silkeborgvej kom samtalen hen på at jeg var fra Silkeborg området og derefter kørte samtalen ca således:

"Er du sikker på jeg ikke bare skal fortsætte hele vejen til Silkeborg?"

"Jeg skal ikke til Silkeborg, og så er det i øvrigt også dyrere end mit taxa budget".

Han giver mig et lummert elevatorblik.

"Du kunne jo også betale med noget andet, fks krammer"

Jeg når lidt bestemt at svare jeg ville betale med kort for at blive kørt til den adresse som jeg havde bedt om og ingen andre steder. Og så var jeg pludselig virkelig bange og gjorde alt for at skjule det i en kvælende stilhed, kan huske at jeg endelig kunne trække vejret da han drejede af der hvor han skulle, så der skete ikke mere end denne lumre kommentar. Men jeg var allerede begyndt at planlægge min flugt oppe i hovedet. Har ikke kørt taxa alene siden, men jeg fortryder i dag at jeg ikke klagede over ham efterfølgende.

Jeg var vist omkring 20 år. Jeg spadserede alene hjem efter en bedugget og sjov nat i byen, gennem Koldings gader. På en ret øde gade, noterede jeg mig manden der gik et stykke bag mig, satte farten lidt op. Han halede ind på mig, sagde et eller andet. Pludselig mærkede jeg et armgreb om min hals. Jeg skreg, men han puttede hånden over min mund. Jeg var låst i en akavet stilling, som er svær at sparke sig ud af. Jeg sparkede dog så godt jeg kunne. Det lykkedes mig at bide ham i hånden og skrige i vilden sky. Så tog han flugten. Og jeg løb grædende hjem.

S., nu 40 år.

Jeg har desværre oplevet at en taxa chauffør ville have mig til at give ham et blowjob, hvor han stoppede og låste dørene. Var nødt til at lade som om jeg skulle til det, så jeg kunne nå central låsen i hans dør, så jeg kunne flygte. Hans argument var, at fordi jeg er transkvinde, så må det jo være fordi jeg vil ha sex.

Betalte ikke (var jo flygtet), og var ret fuld, så fik ikke nummerpladen, så kunne desværre ikke klage eller anmelde (men altså, hvem gider høre på en transkønnet hehehehehe, orkede ikke at prøve!)

Jeg var 15-16 år dengang, er nu 23 år. Jeg er sygehjælper og starter snart på læreruddannelsen.

Det skete på Hovedbiblioteket på Kultorvet ved 15-tiden og tog højst 5 min.

Han lagde sin penis op på reolen. Jeg stod med en bog i hånden og slog hans penis med bogen, så han skreg. Jeg smed bogen på gulvet og løb. Min første reaktion var stivhed, bagefter lettelse. Jeg var glad og grinet.